Praktikforløb, EY Net Source A/S, Aarhus
Aarhus, DENMARK
Job description
Ønsker du indblik i arbejdsgangene i en virksomhed, som er blandt de førende inden for rådgivning og implementering af systemer i forbindelse med økonomistyring? Nu har du en unik mulighed for at finde ud af, om konsulentbranchen er noget for dig.
Jobbet
EY Net Source søger igen praktikanter til efteråret 2020. Under dette forløb har du mulighed for at blive en del af et konsulenthus med et digitalt mindset.
Dine ansvarsområder
Du vil blive tilknyttet Online-teamet hos EY Net Source, hvor vi bl.a. rådgiver og assisterer vores kunder i opsætning og implementering af ERP-løsninger. Indledningsvist vil du følge et gennemarbejdet onboardingforløb. Det betyder altså, at du tidligt vil indgå i direkte korrespondance med vores kunder, mens du også vil få erfaringer med alt fra salgsarbejde, til implementerings-, opfølgnings- og supportarbejde på vores konsulentassistancer. Dermed vil du blive mødt af både varierede og ofte krævende arbejdsopgaver, så du får opbygget værktøjskassen som næste generations konsulent.
Hvis der indgås en ansættelsesaftale efter endt praktikforløb, kan der yderligere være mulighed for at komme rundt i hele EY Net Source. Dette vil give dig erfaring inden for økonomistyring, lønbehandling, controlling og rapportering – enten på vores kontor eller ude hos vores kunder. Derved får du rig mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsopgaver, der kan understøtte din karriere hos EY Net Source.
Succeskriterier
· Evner at formidle information på en let, konkret og forståelig måde
· Opsøger muligheder for at opnå et indblik i branchen
Dine vigtigste kvalifikationer
· Du er ivrig for at lære og nyder at blive udfordret.
· Du lægger kvalitet og hårdt arbejde i alt, hvad du laver.
· Du er en teamplayer, og er nysgerrig efter at arbejde med varierende opgaver og kommunikere med kunder og kolleger med differentierende baggrunde og kvalifikationer.
Ideelt set forestiller vi os også
· Du har kendskab til et eller flere økonomisystemer (eks. e-conomic, Uniconta, C5 eller NAV BC).
· Du har erfaring med kundekontakt, eventuelt via salg eller support.
· Du har flair for talbehandling og præsentationsteknikker samt lyst til at arbejde i Office-værktøjerne Excel, Word og PowerPoint.
Det vi søger
Online-teamet er et ungt og dynamisk team. Vi tror på, at praktisk erfaring kombineret med løbende sparring fra kolleger giver de bedste forudsætninger for en stejl læringskurve. Derfor vil du også opleve, at en stor del af dine kolleger tidligere har gennemgået et tilsvarende praktikforløb ved os. Derfor søger vi en praktikant, der tør engagere sig og udfordre sin comfort-zone.
At arbejde hos EY
Vi er højt kvalificerede inden for vores respektive områder og har en høj faglig standard. Tonen er uformel, og vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et miljø, hvor der både er fokus på høj kvalitet og på fællesskab, og hvor faglig udvikling er i centrum. Derudover tilbyder vi:
· Støtte og coaching fra engagerede kolleger
· Mulighed for at udvikle dine evner og din karriere
· Frihed og fleksibilitet til at håndtere rollen på en måde, som er rigtig for dig.
Hvad siger tidligere praktikanter om deres forløb hos EY Net Source?
”Online-teamet er en god arbejdsplads med inspirerende kolleger. Det er altafgørende på en arbejdsplads, at man trives med sine medmennesker i dagligdagen, og så er det jo en kæmpe gave, at arbejdsopgaverne er udfordrende og interessante. Selvom det lyder meget klichéagtigt, så er det sjældent, at hver dag er den samme.” – Paolo C.B. Maansson, praktik efterår 2018 og ansat efter endt praktik.
”Med de mange forskellige opgaver i EY Net Source A/S finder man hurtigt ud af, hvad der falder i ens smag. Det kan være bogholderiopgaver, controlling eller afdækning af effektiviseringspotentiale i blandt andet økonomifunktionen. Det kan også være, at man vil have meget kundekontakt og derfor får mange supportvagter.” – Casper Holm-Olsen, praktik forår 2019 og ansat efter endt praktik.
Om EY
EY er et af verdens førende firmaer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Vi hjælper virksomheder, organisationer og offentlige institutioner over hele verden. Vi tilbyder vores medarbejdere alsidige karrieremuligheder og en stejl læringskurve, og vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Building a better working world er EY’s globale purpose og et fundament og en drivkraft i alt, hvad vi gør – for vores kunder, medarbejdere og omverdenen. Du kan være med til at gøre en forskel og sætte dit aftryk ved at levere services af højeste kvalitet.
Hvis du finder jobbet interessant og besidder de ovennævnte kvalifikationer, så kontakt os allerede i dag.
Make your mark.
Ansøg nu
Send din ansøgning inkl. CV samt eksamenspapirer online. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas R. Korsholm på 25 29 41 93.
Ansøgningsfrist: 30. april 2020.