Teknisk supporter IHC Lauritz Knudsen / Schneider Electric
DENMARK
Job description
Trives du med kundekontakt, har du et stort servicegen, og elsker du at hjælpe kunder med el-tekniske spørgsmål?
Til vores team af tekniske supportere søger vi lige nu en ny kollega til tiltrædelse hurtigst muligt.
Gør en forskel – bliv en del af Schneider Electric
Schneider Electric er global specialist i energioptimering. I Danmark er vi ca. 900 medarbejdere, og vi står bl.a. bag det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation.
I Ballerup har vi opbygget en gruppe af 12 fantastiske tekniske supportere, som håndterer spørgsmål fra vores kunder på alt fra Lauritz Knudsen produkter til frekvensomformere og industriel automation. Selvom vi har hver vores specialer, hjælper vi hinanden, når det er nødvendigt. Samtidig gør vi meget for at bibeholde vores gode, sociale arbejdsplads, der er kendetegnet ved godt humør og god energi.
Første kontakt for at sikre tilfredse kunder
Som vores nye Tekniske supporter er du den første kontakt, når vores kunder ringer ind med el-tekniske spørgsmål på Lauritz Knudsen produkterne. Er du skarp til IHC, KNX eller andre smart home løsninger, er det klart en fordel, men mere generelle spørgsmål på alle Schneider Electric produkterne er også en del af hverdagen.
Vi kommunikerer med vores kunder på bl.a. telefon, mail, chat og andre online kanaler.
Med fokus på høj service og kvalitet står du for:
· Oprettelse af kundecase i CRM (Salesforce)
· Kundehenvendelser vedr. el-tekniske spørgsmål
· Returnering og ombytning af produkter samt håndtering af kundeklager
Mange karriereveje og fokus på udvikling
Hos Schneider Electric vil vi have de bedste medarbejdere. Derfor går vi ikke på kompromis med uddannelse og udvikling, og vi arbejder målrettet og struktureret med uddannelsesplaner fra dag et. Som kundeservicemedarbejder betyder det, at du hele tiden udvider din viden og dine kompetencer, samtidig med at der er fokus på din personlige udvikling.
Hjælpsom kollega med god kundetække
· Du har allerede erfaring med kundeservice
· Du har en el-teknisk baggrund f.eks. som elektriker
·
Du er stærk i IT, og kan understøtte digitale værktøjer og projekter, samt aktivt fremme og udvikle dem for at opnå en høj kundetilfredshed
· Du skriver og taler både dansk og engelsk
Endelig er du typen, der hjælper med at få tingene til at glide. Så selvom du har et fast arbejdsområde, hjælper du dine kolleger, når det er nødvendigt, for kun som et team er vi en succes. Samtidig bruger du hele tiden dine gode kommunikationsevner i hverdagen – både i det interne samarbejde og over for kunderne. Alt i alt er du en god kollega, som trives bedst i en til tider hektisk hverdag med godt samarbejde og gode relationer.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karsten Jakobsen på telefon 27 88 15 07. Læs mere om os www.se.com/dk .
Ansøg hurtigst muligt og senest den 31. januar 2021
Søg jobbet ved at sende os en motiveret ansøgning og dit cv via rekrutteringssystemet.
Vi holder samtaler løbende, så lad os høre fra dig snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!