Supply Chain student til marketing team
Copenhagen, DENMARK Bachelor's Degree Marketing
Job description
Nestlé Nordic søger dygtig studenterhjælper til udviklende stilling i marketingteamet for CFP (Confectionery, Powdered Beverages og Culinary). Du vil indgå i et international team på 11 personer, som er placeret i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi arbejder med mange forskellige opgaver, og du kan forvente høj grad af selvstændighed, faglig sparring og et inspirerende arbejdsmiljø.
Du vil referere til vores Nordic Marketing Manager for Confectionery, og arbejdspladsen er på vores nordiske hovedkontor i Ørestaden, København.
Dine primære arbejdsopgaver bliver at
· Assistere med at styre lanceringsprojekter igennem med fabrikker i hele Europa
· Agere som Super User for vores NPDI system (Nestlé Product Development & Introduction)
· Koordinere Nordisk sæson portefølje
· Bidrage til eksekvering af marketingkampagner og -projekter
· Organisere, strukturere og gennemføre interne og eksterne events.
Din baggrund og kompetencer
Du er ved at færdiggøre din bachelor eller er lige begyndt på cand.merc. indenfor supply chain og har et naturligt flair for marketing. Desuden kan du sige ja til følgende:
· Du er god til projektstyring og kan have mange bolde i luften
· Du er god til at planlægge og har sans for detaljer
· Du er vant til at arbejde med analyser og kan lide at arbejde selvstændigt.
Som person forventer vi, at du har gå på mod, viser ansvar, tager initiativ og selvstændigt løser opgaverne. Du er god til at kommunikere både på dansk og engelsk – måske har du kendskab til et eller flere af de øvrige nordiske sprog.
Vi tilbyder
Vi garanterer du aldrig vil kede dig hos os. Vi arbejder i et tempofyldt og dynamisk miljø, men vi nyder udfordringer og stræber efter at yde vores bedste. Vi arbejder i en performancekultur, hvor alle bidrager med individuelle og kollektive mål, der understøtter vores overordnede strategi. Det betyder, at du får mulighed for at vokse og udvikle dit talent sammen med motiverede kollegaer. Vi tror på respektfuldt samarbejde, at dele ideer og passion i alt, hvad vi laver.
Vores miljø bærer præg af at være nordisk selvom vi har mange forskellige nationaliteter blandt medarbejderne. Vi tilbyder attraktive arbejdsvilkår med flere forskellige personalegoder, et uformelt, men ambitiøst miljø, og så har vi det sjovt, når vi arbejder.
Arbejdstid og løn
Vi forventer, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen på vores kontor i Ørestaden. Vi vil være fleksible med mødetid, men foretrækker, at du fordeler de aftalte timer over minimum 3 dage. Lønnen er 142 kr. i timen.
Vil du være en del af vores team?
Send din motiverede ansøgning og CV online, senest onsdag den 1 juli 2016. Samtaler vil så vidt muligt blive afholdt i uge 28.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Kasper Kunckel på 45 3546 0314.
Nestlé is the world's foremost Nutrition, Health and Wellness Company with an annual turnover of 109 billion Swiss francs, 480 factories and more than 340'000 employees worldwide. Nestlé Nordic has a strong product portfolio with popular brands among which NESCAFÉ, NESQUIK, AFTER EIGHT, KITKAT, NAN, PURINA, MAGGI, ZOÉGAS, JEDE, Nestlé Nutrition and Nestlé Breakfast Cereals.