Offers “CGI”

New CGI

Udvikler, der forstår kundens behov – og følger løsningen hele vejen

  • DENMARK

Job description

Position Description:

Som udvikler hos CGI bliver du en del af et team, der udvikler løsninger til nogle af Danmarks største offentlige kunder. Du følger løsningerne fra de første analyser til drift og er løbende i dialog med kunden. Sammen med arkitekter, udviklere og andre specialister omsætter du kundens behov til løsninger, der fungerer i praksis.

Vi leder efter dig, der trives med både den tekniske fordybelse og dialogen med kunderne. For dig er de bedste løsninger dem, der virker i virkeligheden – ikke kun i udviklingsmiljøet.

Om rollen
Du bliver en del af et tværfagligt kundeteam bestående af arkitekter, udviklere og specialister. Teamet samarbejder tæt med kunden om at drifte, supportere, vedligeholde og videreudvikle løsninger. Du er med gennem hele udviklingsprocessen – fra analyse og design til implementering, test, drift og løbende forbedringer – og følger løsningerne, også efter de er taget i brug.

Systemlandskabet rummer både ældre og moderne teknologier. Derfor er det vigtigt, at du kan sætte dig ind i eksisterende kodebaser, forstå afhængighederne og forbedre kvaliteten gradvist uden at gå på kompromis med stabil drift.

I praksis kommer du til at arbejde med blandt andet Java, .NET, Oracle, Spring, Jenkins, PL/SQL, Angular, teststrategier, fejlsøgning, performance, code reviews, web services og integrationer til offentlige services som NemLogin. Du behøver ikke at kunne det hele fra dag ét, men du har et solidt fundament i Java eller .NET og erfaring med at arbejde i komplekse systemer. Du er nysgerrig på nye teknologier og kan hurtigt sætte dig ind i nye domæner.

AI som en naturlig del af udviklingsarbejdet
AI er en naturlig del af vores udviklingsarbejde – ikke et buzzword. Vi bruger det blandt andet til at forstå komplekse kodebaser hurtigere, få idéer til refaktorering, generere kode og testcases, forbedre dokumentation, analysere logs og kvalificere tekniske beslutninger.

Du behøver ikke være AI-specialist. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, kritisk og har lyst til at udforske, hvordan AI kan gøre dig til en endnu bedre udvikler. Vi søger udviklere, der ser muligheder i teknologien og som ved, at det stadig er mennesker, der træffer de gode beslutninger.

Hvem er du?
Du har omkring 3–7 års erfaring som udvikler. Måske er du kommet ind i faget ad en anden vej end den klassiske, men du har arbejdet med rigtige systemer i drift og ved, hvad det vil sige at udvikle software, der skal fungere hver dag.

Du trives med at løse opgaver sammen med andre og bidrager aktivt til teamets fælles mål. Du deler gerne din viden, giver og tager imod sparring og hjælper med at skabe fremdrift – også når løsningen kræver samarbejde på tværs af fagligheder. Samtidig tager du ansvar for din kode, dine tekniske vurderinger og dialogen med både team og kunde. Du kan sætte dig ind i komplekse domæner, stille de rigtige spørgsmål og balancere teknisk kvalitet med fremdrift.

Som person er du nysgerrig, ordentlig og fagligt engageret. Du kan forklare tekniske valg, så andre kan forstå dem, og du bidrager gerne til code reviews og videndeling. Du behøver ikke være færdigformet ekspert – vi ser hellere, at du har et stærkt fundament, sund dømmekraft og lyst til at udvikle dig.

Derfor CGI
Hos CGI bliver du en del af en virksomhed, hvor trivsel, fællesskab og udvikling er vigtige værdier. Vi er stolte af vores høje medarbejdertilfredshed og arbejder for at skabe gode rammer, hvor dygtige og engagerede medarbejdere kan udvikle sig og trives i mange år.

Vi tilbyder attraktive løn- og pensionsvilkår, sundheds- og ulykkesforsikring, fritvalgskonto, fem ugers ferie, fem feriefridage samt mulighed for at deltage i CGIs medarbejderaktieprogram.
Vi ved, at et godt arbejdsliv også kræver plads til livet uden for arbejdet. Derfor lægger vi vægt på den enkeltes balance mellem arbejde og privatliv og giver mulighed for hjemmearbejde.

Hos CGI får du et miljø, hvor du kommer tæt på lokale kunder og opgaver i området, samtidig med at du kan trække på et globalt fagligt fællesskab med cirka 90.000 kolleger verden over. I Danmark er vi cirka 350 medarbejdere fordelt på kontorer i Ballerup, Aarhus og Aalborg.

For nogle er det bare tekst; for dig er det måske næste skridt
Developer you = Developer.builder()
.javaExperience("solid")
.aiCuriosity(true)
.customerPulse("high")
.fieldExperience("been there")
.location("Aarhus")
.build();

if (you.likesComplexSystems() && you.wantsToBuildForRealUsers()) {
CGI.aarhus()
.withLocalCustomers()
.backedByGlobalKnowledge()
.invite(you);
}

Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt CV.
Har du spørgsmål , er du velkommen til at kontakte Director Kirstine Sloth Munch på tlf. 42 14 12 70.

Arbejdssted: Aarhus
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: 9. november 2026

What you can expect from us:

Together, as owners, let’s turn meaningful insights into action.

Life at CGI is rooted in ownership, teamwork, respect and belonging. Here, you’ll reach your full potential because…

You are invited to be an owner from day 1 as we work together to bring our Dream to life. That’s why we call ourselves CGI Partners rather than employees. We benefit from our collective success and actively shape our company’s strategy and direction.

Your work creates value. You’ll develop innovative solutions and build relationships with teammates and clients while accessing global capabilities to scale your ideas, embrace new opportunities, and benefit from expansive industry and technology expertise.

You’ll shape your career by joining a company built to grow and last. You’ll be supported by leaders who care about your health and well-being and provide you with opportunities to deepen your skills and broaden your horizons.

That same commitment to fairness extends to how we use technology. To support our recruitment team, AI tools may be used to help assess applications though they never replace human judgement. All hiring decisions remain entirely in the hands of our recruitment professionals.

Come join our team—one of the largest IT and business consulting services firms in the world.

Make every future a success.
  • Job directory
  • Business directory