Offers “CGI”

New CGI

Forretningsanalytiker med ansvar for service delivery og test

  • DENMARK

Job description

Position Description:

Vil du spille en nøglerolle i udviklingen og driften af nogle af Danmarks vigtigste sundhedsløsninger? Hos CGI søger vi en erfaren Business Analyst, som kan kombinere forretningsforståelse, struktur og stærke samarbejdsevner. Du får en central rolle i at sikre, at vores løsninger skaber reel værdi for brugerne – både gennem daglig serviceleverance og test af nye funktioner.

Som Business Analyst i CGI’s Health-sektor vil du arbejde tæt sammen med kunder, udviklingsteams og driftsorganisationer. Du er med hele vejen fra analyse og kravspecificering til koordinering, test og opfølgning – og du trives i rollen som bindeled mellem forretning og teknik.

Du har solid erfaring med forretningsanalyse og gerne kendskab til sundhedsområdet. Du har arbejdet med agile metoder og har forståelse for, hvordan man får tværfaglige teams til at lykkes. Dine kommunikationsevner er stærke – både mundtligt og skriftligt – og du evner at oversætte komplekse emner til klare budskaber, uanset om du taler med udviklere eller forretningsbrugere.

Vi lægger vægt på, at du:
• kan formidle tekniske og komplekse emner på en letforståelig måde
• er god til at lytte og stille de rigtige spørgsmål
• har en skarp pen, når du udarbejder kravspecifikationer, testrapporter og statusopdateringer
• er imødekommende og skaber tillid i samarbejdet med både kolleger og eksterne parter
• har blik for detaljen – uden at miste overblikket
• arbejder struktureret og evner at prioritere opgaver og deadlines

Det er et ekstra plus, hvis du har erfaring med ITSM-processer som ITIL, og hvis du har indsigt i release management og incident handling.

Vi tilbyder dig et meningsfuldt arbejde i en organisation, hvor sundhed og samfundsansvar er i centrum. Du bliver en del af et engageret team med høj faglighed, stor indflydelse og mulighed for at udvikle dig i rollen.

Derfor skal du vælge CGI
Hos CGI har vi en stærk kultur præget af høj medarbejdertilfredshed og lang anciennitet – noget vi er både stolte af og bevidste om at vedligeholde. Vi investerer i din udvikling gennem individuelle karriere- og kompetenceplaner med relevante kurser og certificeringer, så du hele tiden styrker dine faglige kompetencer.

Vi arbejder aktivt med diversitet og inklusion – bl.a. med særligt fokus på at tiltrække flere kvinder til it-branchen og til CGI. Vores sociale fællesskab styrkes gennem initiativer som Ungenetværket og Social Club, hvor vi mødes til alt fra padel og fredagsbarer til kulturelle events.

Som ansat får du attraktive personalegoder, herunder 10 % i pension, fritvalgsordning, ekstra feriefridage og mulighed for medeje gennem vores aktieprogram – som hele 97 % af vores danske kollegaer benytter sig af. Og så ved vi, at livet også foregår uden for arbejdet. Derfor tilbyder vi stor fleksibilitet, så du kan få arbejdsliv og privatliv til at spille sammen.

Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelse forudsætter ren straffeattest.
Arbejdssted: Aarhus
Start: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende – send din ansøgning i dag!

What you can expect from us:

Bliv medejer og vær med til at omsætte viden til handlinger, der gør en forskel

I CGI lægger vi vægt på teamwork, respekt for hinanden og på at skabe en arbejdsplads, hvor vi alle føler os hjemme.

Du kan blive medejer af CGI allerede fra din første arbejdsdag. Vi er sammen om vores succeser, og vi vil give alle medarbejdere muligheden for at tage ansvar og være med til at påvirke den retning, CGI udvikler sig i.

Når du arbejder i CGI, er du med til at udvikle innovative løsninger, der skaber værdi for vores kunder, vores virksomhed og det samfund, vi er en del af.

Du bliver støttet af dygtige ledere, som er oprigtigt interesserede i din trivsel og din udvikling, både personligt og professionelt. Og du får adgang til globale kompetencer med omfattende branchekendskab og dyb teknologisk ekspertise, så du kan fordybe dig og udvide dine horisonter. I CGI kan du skabe din karriere i en bundsolid virksomhed. Vi kalder det "A company built to grow and last.”

Kom og vær en del af CGI - en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for it og forretningsrådgivning.

Make every future a success.
  • Job directory
  • Business directory