Offers “Ernst & Young”

Expires soon Ernst & Young

Konsulent inden for forebyggelse af økonomisk kriminalitet, FinCrime, København

  • Copenhagen, DENMARK

Job description



Kunne du tænke dig at være en del af en af verdens førende konsulentfirmaer, og vil du være med til at forebygge finansiel kriminalitet på tværs af den finansielle sektor? Så er du måske vores nye konsulent til FinCrime teamet i København!

 

Jobbet

EY Financial Services tilbyder en lang række services til den finansielle sektor, men i din rolle vil dine primære opgaver være inden for FinCrime. Vi søger personer med 2-6 års erfaring inden for AML/CFT eller andre områder inden for FinCrime – dine opgaver og roller vil blive tilpasset dit erfaringsniveau.

 

Hos EY vil du kunne udvikle din viden og egenskaber inden for alle dele af AML/CFT, mens der ligeledes vil være mulighed for at arbejde med de øvrige områder inden for FinCrime såsom håndtering af sanktioner, cybercrime, skatteunddragelse, korruption og svindel. Derudover kan du forvente at udvikle dine evner for lederskab, projektarbejde og interessentstyring. Eftersom vi er en global virksomhed med mange internationale kunder, vil der alt efter dine ønsker være mulighed for at arbejde på projekter i andre lande undervejs i din karriere hos os.

 

Financial Crime teamet er baseret i København, og består på nuværende tidspunkt af fem medarbejdere. Vi oplever en stigende efterspørgsel og har derfor store ambitioner om at udvide området og teamet. Som en del af EY Financial Services er vi nordisk integreret, og vi arbejder tæt sammen med vores øvrige kolleger i ind-og udland både i forbindelse med projekter såvel som socialt.

 

Dine ansvarsområder

Som en del af Financial Crime teamet vil du skulle assistere finansielle virksomheder med at forbedre deres forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask, terrorfinansiering (AML/CFT) og anden finansiel kriminalitet. Dette indebærer blandt andet rådgivning om regulatoriske krav, arbejdsmetoder og processer samt udarbejdelse og forbedring af risikovurderinger, politikker, kontroller og forretningsgange. Dertil kan du, i arbejdet som konsulent, forvente at skulle lede projekter eller delleverancer i projekter og herunder skulle lede samt fremme udviklingen for yngre kolleger.

 

Succeskriterier

·  God forståelse for risikostyring og risikobaserede arbejdsmetoder
·  Evnen til at styre og skabe forandringer
·  Forståelse af hvordan juridiske krav omsættes til praksis
·  Opmærksom holdspiller med ambitioner om at yde på et højt niveau samt evnen til at opbygge langvarige relationer med kolleger såvel som kunder

 

Dine vigtigste kvalifikationer

·  2-6 års relevant erhvervserfaring fra den finansielle sektor med arbejde med AML/CFT, sanktioner, skatteunddragelse, korruption, markedsmisbrug eller svindel. 
·  Højt sprogligt niveau i skrift og tale, både på engelsk og et af de nordiske sprog
·  Interesse for og forståelse af arbejdet med at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i den finansielle sektor
·  God til at samle materiale og præsentere konklusioner på struktureret vis

 

Ideelt set forestiller vi os også

·  At du har erfaring med at implementere tekniske løsninger inden for AML/CFT
·  At du har stor interesse i at udvikle dig til at have en ledende rolle eller til en førende fagekspert inden for EY
·  At du tidligere har arbejdet med FinCrime-området i en anden branche eller har erfaring som konsulent

 

Det vi søger

Vi søger dig som har lyst til at tage ansvar og være proaktiv, med stor interesse for teoretiske og tekniske løsninger. Du ønsker at skabe stærke forretningsrelationer og arbejde tæt sammen med både kolleger og kunder samt være med til at implementere nye løsninger hos vores kunder og rådgive dem om forhold vedrørende AML/CFT, m.v.

 

At arbejde hos EY

Vi er højt kvalificerede inden for vores respektive områder og har en høj faglig standard. Tonen er uformel og vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et miljø, hvor der både er fokus på høj kvalitet og på fællesskab, og hvor faglig udvikling er i centrum. Derudover, tilbyder vi:

·  Støtte og coaching fra engagerede kollegaer
·  Mulighed for at udvikle dine evner og din karriere
·  Frihed og fleksibilitet til at håndtere rollen på en måde som er rigtig for dig.

 

Om EY

EY er et af verdens førende firmaer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Vi hjælper virksomheder, organisationer og offentlige institutioner over hele verden. Vi tilbyder vores medarbejdere alsidige karrieremuligheder og en stejl læringskurve, og vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Building a better working world er EY’s globale purpose og et fundament og en drivkraft i alt, hvad vi gør – for vores kunder, medarbejdere og omverdenen. Du kan være med til at gøre en forskel og sætte dit aftryk ved at levere services af højeste kvalitet.

Hvis du finder jobbet interessant og besidder de ovennævnte kvalifikationer så kontakt os allerede i dag.

Make your mark.

 

Ansøg nu

Send din ansøgning inkl. CV samt eksamenspapirer online. Har du spørgsmål angående stillingen, kontakt da venligst Manager Asger Dyrting på +45 25293232 eller asger.dyrting@dk.ey.com.

 

Ansøgningsfrist: 13 November 2020

X

Make every future a success.
  • Job directory
  • Business directory